Mere end hver tredje svarer i en ny rundspørge blandt 119 hjertesyge kvinder, at de ikke føler sig raske. Og hele 14 procent betragter sig stadig som syge. Samtidig ved kun halvdelen af de hjertesyge kvinder, hvilken efterbehandling, fx genoptræning, omlægning af livsstil og psykosocial støtte, de skal gennemgå efter endt behandling, og næsten en ud af fem følger sig utrygge, når de skal hjem fra sygehuset. De tilsvarende tal for mænd, viser, at kun en ud af 10 mænd (ni procent) føler sig utrygge, ligesom mænd også er bedre informeret om deres rehabilitering. Her svarer seks ud af 10 mænd i undersøgelsen, at de ved, hvor og hvornår de skulle påbegynde deres rehabilitering.

- Det er uacceptabelt, at så mange kvinder ikke føler sig raske, efter at de har afsluttet behandlingen. Og det ryster mig, at mere end halvdelen savner grundlæggende information om deres rehabiliteringsforløb, ligesom det er rystende, at så mange kvinder føler sig decideret utrygge på grund af manglende information, når de skal hjem fra sygehuset, mener Inge Vestbo, adm. direktør i Hjerteforeningen, og understreger, at konkret information fra sygehusets side om rehabilitering øger trygheden hos hjertepatienterne.

Hun tilføjer, at efterbehandling er afgørende for hjertepatienterne, så de kan komme videre med deres liv efter hjertesygdommen, opnå en ordentlig livskvalitet og ikke mindst undgå nye følgesygdomme eller nye blodpropper i hjertet og dermed genindlæggelser.

Under halvdelen får tilbud om rehabilitering
Efterbehandling, eller rehabilitering, efter indlæggelse kan hjælpe patienter tilbage efter hjertesygdom både fysisk og psykisk. Alligevel er det kun 42 procent af kvinderne, der får tilbud om rehabilitering efter hjertesygdom. Til sammenligning får 55 procent af hjertesyge mænd tilbudt rehabilitering. Samlet set, får kun hver fjerde hjertesyge patient tilbud om fuld rehabilitering. Det viser Hjerteforeningens undersøgelse om hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering fra 2010.

Hver fjerde får depression
De psykiske konsekvenser af manglende rehabilitering er alvorlige. Studier har vist, at hver fjerde hjertepatient udvikler en behandlingskrævende depression, hvilket betyder, at de har sværere ved at komme sig over deres hjertesygdom. Samtidig øger depression risikoen for at få en hjertekarsygdom med 1,6 procent, og risikoen for at dø af hjertekarsygdom er dobbelt så stor, når man i forvejen har en depression.

- Der mangler en klar beskrivelse af psykisk rehabilitering i sundhedsloven, og det er politikerne nødt til at få rettet op på. Ellers taber vi alt for mange mennesker på gulvet, som kunne komme tilbage og leve et godt og velfungerende liv efter deres hjertesygdom, understreger Inge Vestbo.